Der er ingen undoing i bioheden, der sker bare noget nyt. Går noget under, kommer noget nyt frem af det gamle. Vi har glemt at vi selv har gået under mange gange. Vi bygger huse ovenpå glemte samfund, som Mexico Citys opbyggelse af de gamle atzekertempler. Vi bygger alting oven på hinanden, lag på lag på lag, og det nye gemmer det gamle. Men under os ligger der stadig spor fra det der er født og forgået før os. Arkæologer og palæontologer graver brudstykker frem og vi er fastlåst i vores forestillinger. Er det først gravet op, kan vi ikke lægge det tilbage. Vi kan bare lede efter mere. Indtil vi finder ruinerne af os selv. Bioheden varer ved.